Cancerkort i "lokalsprøjten"

For et par uger siden havde vi besøg af en journalist fra Haderslev Ugeavis. Det hele var startet med, et min kæreste Henrik havde været ned ved avisen for at få lavet en artikel om sit firma. Ved den lejlighed fortalte han om mine kort, og om hvordan kortene strømmede ind fra nær og fjern.




Journalisten var meget interesseret i historien, og du se artiklen, som blev bragt i Haderslev Ugeavis i sidste uge. Jeg synes faktisk, at det er en god og hjertevarm artikel.

Artiklen kan læses på Haderslev Ugeavis nr. 24 (side 7)

En sød hilsen fra Norge

Posten ringede på idag. Det plejer at betyde pakker, men jeg syntes nu ikke lige, at jeg havde bestilt noget. Pakken var fra Maya i Norge, som for et par måneder siden havde skrevet og spurgte efter min adresse, fordi hun gerne ville sende mig nogle kort.

Forsiden på kortet fra Maya

Indersiden af kortet - og faktisk er bagsiden også dekoreret.

Når man kigger på Mayas blog så er det tydeligt, at hun er kreativ og dygtig. Hendes kort tager bestemt mere end et kvarter at lave. Se bare ovenstående kort, som Maya havde vedlagt forsendelsen med en sød hilsen til mig.

Spændende charms

Udover nogle af Mayas flotte kort, så var der også næsten 20 stempler, lidt blomsterpynt og en pæn bunke metal-charms. Tænk at denne betænksomhed er kommet hele vejen fra Norge. Tusind tak!

Kortene fra Maya

De mange stempler tvinger mig vist også til snart at komme igang med farvelægning af stempelaftryk. Jeg ved bare ikke rigtig med hvad og hvordan...........
Maya har også lavet en anden sjov ting. Indbundne post-it blokke. Er de ikke søde?

Aktiv uden at røre en finger....

Sådan føler jeg det lige nu. Pga. pres på job, agilitystævne og agilitykursus, så har jeg ikke selv fået lavet andet end et par kort de sidste 3 uger, og de sidste par uger har jeg heller ikke selv solgt ret mange kort.

Men heldigvis er der andre, der gør et stykke arbejde for mig. Særligt Marianne (som jeg faktisk aldrig har mødt). Marianne har produceret over 300 kort til mig siden 1. april. Jeg køber kortene af hende for kr. 5 pr. stk. Jeg er dybt imponeret over hendes indsats. Men også Suzan skal nævnes. Vi er instruktører sammen i Dansk Kennelklub, og selvom Suzan aldrig har lavet kort før, så har hun nu også kastet sig ud i kortgerningen (og er rigtig god til det), og har solgt både sine egne og "mine" kort til familie, venner og kolleger. Sågår hendes mor har haft en kasse med Cancerkort med på sit job.

Idag fik min bror 30 kort med hjem, som han vil prøve at sælge til sine kolleger på Carletti, en af mine klubkammerater fra hundeklubben har også en stak kort fast i sin skuffe på jobbet, I bofællesskabet Fælleshave, hvor vi tidligere boede, står der også en kasse med kort, I en kiosk nær Esbjerg står der også en kasse kort, som en af mine andre hundeklubkammerater har arrangeret salget af. I mandags fik en af stævnearrangørerne fra en anden klub 50 kort med, som hun ville prøve at sælge på sit svømmehold og ved deres stævne i den kommende weekend.
Det er imponerende så flittige folk er for min sag. Dejligt at se, at tingene ikke står stille, selvom jeg har lidt for travlt til at gøre så meget for sagen selv.

Ingen tid til at lave kort

Jeg fik købt så mange flotte materialer på Scrap-a-mania, men ak, jeg har bare ikke haft tid til at lave kort siden. Dvs jeg har lavet to bryllupskort på bestilling, og så har jeg solgt en pokkers masse kort siden.

Faktisk har jeg lige postet endnu kr. 1.000 afsted til Foreningen Cancerramte Børn. Det er imponerende, så mange kort, der bliver solgt. Uden de mange flittige piger, der har sendt mig kort enten via SAM, Scrap Cat eller på eget initiativ, så havde det ikke været muligt at skrabe de penge ind, som jeg lige har overført. Nu er det samlede bidrag på kr. 6.000

Tiden er bare gået med arbejde, arbejde og atter arbejde. Ved siden af det, så er jeg en meget bærende kraft i min klubs agilitystævne her i weekenden. Der skal jeg også nok få solgt nogle kort, men det irriterer mig helt vildt, at jeg ikke har haft tid til at få lavet hundekort til lejligheden.

Så er der igen sendt kr. 1.000,-

Ikke nok med, at pigerne på Scrap-a-mania havde samlet kort ind til mig. De var faktisk også begyndt at sælge af dem. Så udover at de overrakte mig over 100 kort, så var der faktisk også næsten kr. 300 i kontanter.

Sammen med lidt salg fra min kolleger i vores afdeling i Gentofte samt bededagsagilitystævnet i Viby, så blev det til et salg for kr. 1.000 og eftersom at mit indskud til disse kort (lidt cellofanposer og kuverter) har været ret lille, så valgte jeg at sende hele beløbet. Ellers plejer det jo at være 2/3 til Foreningen Cancerramte Børn og 1/3 til mig.

Nu har jeg siden februar sendt ialt kr. 5.000,- Er det ikke sejt gået???

Scrap-a-mania

At mit lille kortprojekt er blevet nævnt på andre scrapperes blogs og på et debatforum, har givet anledning til, at mange piger rundt om i landet (og en enkelt fra Norge) har kontaktet mig for på en eller anden facon at bidrage til mit projekt. Det har været i form af kort, som jeg kan sælge til fordel for Foreningen Cancerramte Børn eller i form af aflagte materialer.

For en lille måned siden fik jeg så også en invitation til et stort scrapper-træf på Sjælland. Jeg endte med at takke ja til invitationen til scrap-a-mania.

Scrappere på rad og række

Igår morges kørte Suzan og jeg så afsted sammen til Ringsted. Det blev faktisk en meget bevægende oplevelse for mig. Da vi var kommet to skridt ind i hallen, præsenterede en af arrangørerne, Lisbeth en stor kasse for mig. Det var kort, som var blevet samlet ind til mig, og Lisbeth bedyrede, at de skam ikke engang havde gjort noget særligt for det. Udover kortene var der også lidt materialer i kassen, som folk måske havde vundet, men ikke syntes, at de kunne anvende selv. Da jeg sidst på dagen fik overrakt kassen, ville jeg utrolig gerne have sagt mange smukke ord til alle de piger, som havde støttet mit projekt, men jeg var desværre for bevæget til at sige meget andet end tak.

Kassen indeholdte over 100 kort!

Hallen var fyldt med scrappere fra nær og fjern. Jeg har fået at vide, at der var 130 ialt og 13 butikker. Det var jo et mekka! Jeg brugte mest tiden til at kigge på, hvad de andre lavede, og kigge i butikkerne. Lisbeth kaldte mig over højttaleranlægget, fordi der var en, som havde noget til mig. Det var en af butikkerne, Scrapfactory, der gerne ville give mig et bidrag. Jeg fik en stor stak papir. Det var vel 2 eller 3 komplette papirserier og blev spurgt, om der var noget andet, som jeg ønskede. Jeg blev så overrasket, så jeg næsten ikke kunne huske, hvad det var jeg manglede (trods jeg havde lavet en indkøbsliste hjemmefra). Da jeg gik fra Scrapfactorys stand, havde jeg vist stadig ikke helt fattet, hvad det lige var der skete. Hvor var det flot af dem!

Tak til Scrapfactory for de mange flotte ting!

Efter lige at have sundet mig lidt, så måtte jeg hellere få købt noget af det, som jeg hjemmefra havde noteret mig, at jeg manglede. Det blev så til en rundtur der kostede 850 kroner, men sådan noget kort-værktøj er bare ikke gratis, og det var imponerende at kunne holde sig under 1.000 kroner.

Mine egne køb

Vupti så var tiden gået, og Suzan og jeg trillede tilbage mod Haderslev. Sikke en dejlig dag.

Så nåede vi kr. 4.000

Jeg har idag sendt kr. 1.000 til Foreningen Cancerramte Børn. Dermed er det samlede bidrag på kr. 4.000.
Beløbet blev gjort op i torsdags, så det omfatter ikke engang bededagsferiens ganske gode salg. Der var min kortkasse med til et stort agilitystævne, hvor jeg bare havde ladet den stå ved arrangørens madbod.
Der blev i hvert fald også bladret flittigt i kassen. Og jeg ved også nu, at det er vigtig, at jeg får lavet kort med hundemotiver/-papir, for dem er hundefolkene ret vilde med. Næste stævne er om 2 uger. Der må jeg også hellere huske at sætte kortkassen op.