torsdag den 27. december 2012

We did it!!

Så har jeg været i banken for sidste gang i år og tømt diverse bøtter, poser og sparegrise fra div. kortsalg, som jeg har fået retur fra nogle af de mange flittige mennesker, der har bestået i salget.

Der var ialt lidt over kr. 3.000 til sammen. Så ialt lød saldoen på små 7.000, hvoraf jeg skyndte mig at overføre kr. 5.000 til Foreningen Canceramte Børn. De sidste små 2.000 skylder Cancerkort for snemandssupper, kort mv.

Jeg er hamrende stolt over igen at have kunnet generere et bidrag på kr. 50.000 og ikke mindst meget taknemmelig overfor jer, som har købt eller bidraget med kort. Det er jo absolut ikke et one-man-projekt.

Nu kan jeg så bruge de næste par dage til at spekulere over, hvad næste års mål skal være - og om der overhovedet skal være et mål.

mandag den 17. december 2012

Mon jeg når målet

Nu begynder jeg faktisk at tro på det.
Jeg har overført kr 5.000 i dag og har faktisk 2.000 mere stående på Cancerkort-kontoen, men jeg overfører altid beløb der er delelige med 5.000.

Så nu er vi på kr. 45.000!

Det er vist slutspurten med til og fra kort, der redder mig i år. Jeg har ikke lavet et eneste julekort i år, og jeg synes heller ikke, at det har svundet voldsomt i mit lager. Mange fortæller mig også at de ikke rigtig modtager julekort mere - og måske heller ikke selv skriver mere.

Men folk giver trods alt stadig julegaver, så til og fra kort er der da brug for endnu.

lørdag den 1. december 2012

80% af årets mål

Målet er et bidrag på kr. 50.000. Med de kr. 5.000, der er overført i dag har jeg ialt overført kr. 40.000 i år. Der mangler dog stadig kr. 10.000 for at være i mål - og det er mange penge på en måned.

Vi må se, om jeg når i mål. Uanset hvad så synes jeg, det er et flot beløb, men en sælger som mig vil da helst opfylde sit mål.