mandag den 10. august 2009
En lækker blogcandy
http://liveitscrapit.blogspot.com/2009/08/nillas-blog-candy-4.html
Den gad jeg bare godt at vinde, men det er der også en del andre der gør, kan jeg se :-)
fredag den 7. august 2009
07.08.09.10.11
Her er hvad jeg lavede d. 07.08.09 kl. 10.11
Jeg synes det var en sjov lille udfordring. Egentlig skulle jeg have været til et møde med en kunde på det tidspunkt, men kunden ringede igår og aflyste (jeg havde helt sikkert ikke taget et billede under mødet!), så nu så dagen lidt anderledes ud. Efter pusle-seancen blev Silas puttet i barnevognen ude under pæretræet, og jeg satte mig til at læse noget arbejdsmateriale igennem under samme pæretræ. Dejlig sommerdag!
Masser af dejlige kort fra Pia
Et par timer efter kom posten med en pakke. Det var en stak kort fra en sød pige/dame, der hedder Pia. Ja, jeg kender hende faktisk ikke, men hun skrev en mail til mig tidligere på ugen og tilbød mig nogle kort. Det kan jeg jo ALTID bruge. Det er så dejligt, når kortene kommer fra så mange forskellige, for så er der noget for enhver smag. Pias kort omsættes med tiden til ca. 600 kroner til Foreningen Cancerramte Børn, for de var næsten alle pakket med kuverter og poser, så jeg har jo ikke en krone i udgifter på dem, og kan således sende hver en krone videre. Tusind tak Pia!
tirsdag den 4. august 2009
Blogcandy
lørdag den 25. juli 2009
Masser af nye kort
På vej hjem fra vores campingferie i Blåvand kørte jeg forbi Marianne i Lunderskov og hentede ca. 170 kort. Flot indsats fra Marianne.
Hjemme lå der en pakke til mig fra Sarah, som havde lavet ca. 45 kort til mig. Alle med farvelagte stempler.
Jeg har selv fået lavet en stak kort i campingvognen den sidste uges tid. Jeg havde sådan en lille "nødkasse" med, så jeg kunne få lavet lidt kort, og jeg nød at sidde og slappe af med kortene. Og papiret er stadig rester fra Charlotte Ravns oprydningsrunde i maj måned. Tænk, hvad man kan skabe ud af andres "affald."
Udpluk af min egen produktion i på campingferien
Når ferien er slut, så har jeg nogle steder, hvor jeg skal have afleveret nogle af mine over 250 kort, så der kan komme gang i salget igen, for det har ligget noget stille her i sommerferien, men der skal nok komme skub i det igen. Jeg ved, at kortene forsvinder som dug for solen, og jeg trods en stor kortbeholdning ikke kan tillade mig at ligge på den lade side.
fredag den 3. juli 2009
Målet må forhøjes!
Det er en dejlig forening at være sammen med, og med tiden lærer man flere og flere at kende. Jeg er foreningen og de af tordenskjolds soldater, som altid står i front ved arrangementerne, meget taknemmelige for at vi og andre familier i isolation kan få mulighed for bare lidt socialt liv.
Ved dette arrangement modtog jeg også en dejlig tak fra foreningen for mit arbejde med Cancerkort. Et projekt der i den grad har grebet mere om sig, end jeg nogensinde havde regnet med. Mit mål tidligere på året var at nå at indsamle kr. 10.000. Med min tur ned i banken igår, hvor jeg indsatte kr. 1.000, er jeg nu allerede på kr. 9.500. Tør jeg tro, at jeg kan nå kr. 20.000 i 2009?? Det afhænger desværre ikke kun af mig, men også af om jeg modtager kort andre steder fra, for jeg kan vist ikke nå at lave og sælge 1.000 kort selv.......
Jeg har tænkt på, om jeg skulle fejre, når jeg rammer de kr. 10.000 her på bloggen, men ved ikke helt hvordan. En blogcandy måske (hvis jeg har nogle interessante ting, som jeg kan udlodde)?!
torsdag den 25. juni 2009
Flere penge til Foreningen Cancerramte Børn
Det betød så, at jeg idag kunne indsætte kr. 2.500 på Foreningen Cancerramte Børns konto. Dvs det samlede beløb, som er sat ind siden feb. er kr. 8.500,00.
Den søde dame bag skranken vidste, uden at jeg fortalte det, faktisk godt, hvad der skulle ske med disse penge, for dels er jeg ret ofte i banken med penge, som jeg sætter ind på en konto, hvor jeg samler sammen til at sende nogle runde beløb afsted, og så havde hun også læst om mit initiativ i avisen.
Aftenens produktion d. 24. juni.
Lavet af reste-papir doneret af Charlotte Ravn
Inden der var gået 5 minutter, så havde personalet i banken også fået en stak kort, som de kunne fornøje sig med (læs: købe af), indtil jeg kommer igen. Og de var dårligt landet på skranken, før de første to piger bladrede løs i dem.
Bagefter kørte jeg ned til Selvhjælp Haderslev, der også havde læst artiklen i ugeavisen og gerne ville have nogle kort stående. Det fantastisk dejligt, når andre hjælper med at sælge kortene, og det er der heldigvis også en del, der allerede gør.
lørdag den 20. juni 2009
Midnatsscrap hos Multiscrap
Mit mål for aftenen var at være meget produktiv, da jeg føler mig noget bagud med kort ift efterspørgslen. Jeg fik faktisk også lavet 11 kort og fik også handlet lidt, selvom jeg ikke mangler noget. Men der var en helt blok med hundepapir og nogle matchende bånd, som jeg altså måtte købe til at lave kort til hundefolket.
Min egen produktion på Midnatsscrap
6 hæfter fyldt med masser af muligheder til mine kort