lørdag den 5. december 2009

5. dec

Her er indholdet fra dagens pakke fra Jette W.



Synes ikke helt, at kortet i dag ville makke ret. Men mon ikke øvelse gør mester? Jeg er ikke supergod med Distress Ink, som både baggrundspapir og blonde har fået en "kærlig" behandling af. Men her er dagens kort:



Jeg har fået en bestilling fra en børneudstyrsbutik på 15 drenge- og 15 pigekort (barsel og dåb), og de sidste måneder har jeg ikke lavet andet end julekort, men jeg tror, at jeg skal stoppe med julekortene nu, for jeg har vist 100+ på lager, og jeg tror ikke, at jeg når at få dem solgt allesammen. Men mon ikke det bliver jul igen næste år?
I aftes lavede jeg to svære kort. Det ene var et takkekort til den ledende overlæge på H2 (børnekræftafdelingen på OUH), som er fratrådt. Der er samlet ind til en stor gave til ham fra forældre og børn. Det var ikke fordi kortet "gjorde ondt" at lave, men det var bare lidt svært.



Den næste kort var meget svært og gjorde rigtig ondt. Det var et kort til forældrene til en dreng fra afdelingen, der desværre kun blev 20 mdr. Han tabte d. 1. dec kampen mod spædbarns leukæmi. Der er lavet en indsamling fra os andre forældre. For pengene blev der købt en stor krans til begravelsen, som var i dag. De resterende penge vil blive overrakt til familien senere på måneden sammen med kortet. Av, hvor var det svært at lave, men jeg er faktisk blevet meget tilfreds med det.
Men den lille drengs død og familiens sorg har påvirket mig en del i dag. Det er bare ikke fair, når små børn skal dø. Hvorfor???

1 kommentar:

  1. Ja puha den slags kort er ikke spor sjove at lave..så hellere et fødselsdagskort. Men du har nu læst opgaven rigtig flot. Sikke en god idé med den sang på.
    Superflot kort du har lavet af dagens kalendergave.

    SvarSlet