onsdag den 21. september 2016

Hvis du har en hjælpende hånd??

Det kunne vist sagtens være, at jeg kunne komme til at mangle til og fra kort/gavemærker igen i år. Jeg postede jo mit sidste opslag på Facebook, og det har da allerede kastet et par forespørgsler fra sig. Det er jo meget positivt!

Jeg er altid meget glad for opbakningen. Ikke kun fra køberne, men også fra alle de søde kortmagere, som laver kort til og for mig. Jeg erkender gerne, at det ikke er det, som jeg selv får gjort mest i. Tusind tak til alle - både på den ene og den anden side af bordet!

Hvis der nu sidder nogen og tænker, at de godt ville række en hjælpende hånd ud, men ikke helt ved hvordan, de kommer videre. Så kan jeg allerede nu se, at til og fra kort nok bliver lidt en mangelvare hos Cancerkort, hvis ikke jeg får fyldt kassen lidt op. Hvis du har lyst til at lave rigtig mange og putte støttemærker på og pakke dem, så de er klar til salg, så skriv lige en besked til mig, så kan vi måske lave en aftale om, at Cancerkort køber gavemærker af dig.


Hvis du f.eks skal til Scrapbook Convention i næste weekend og tænker, at du da godt kunne hygge dig med at lave en håndfuld eller to, så lav bare frit fra leveren, hvad du har lyst til. Ved indgangen står en Cancerkort-kasse, hvor donationer kan lægges i. Her skal du hverken tænke på støttemærker, glimmer, poser eller noget andet. Lav hvad der lyster dig (almindelig lykønskningskort er også velkomne i kassen), og Cancerkort takker fordi du betænker projektet.

Til og fra kort/gavemærker kan f.eks se sådan her ud - Se tidligere blogindlæg

Nu vil jeg lige smutte ned og pakke den ordre, jeg har modtaget på 200 pakker gavemærker. Så de kan komme en tur til Als og berige en klasse og omegnen dernede.

5 kommentarer:

  1. Hejsa. Jeg har lige sat mig til Scrap bordet, og starter i dag på til og fra kort til dig. Sender dem bare som jeg plejer ☺️

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Louise. Det er jeg rigtig glad for.
      Har du klistermærker?

      Slet
  2. Hejsa. Jeg har lige sat mig til Scrap bordet, og starter i dag på til og fra kort til dig. Sender dem bare som jeg plejer ☺️

    SvarSlet
  3. Jeg er i fuld gang med at producere til-og-fra kort og det bliver også mit Convention-projekt. Jeg har også lidt "almindelige" kort til dig, som kommer med i kassen til Convention - og så regner jeg også med, at sende lidt flere til-og-fra kort en gang i november. Det er SÅ hyggeligt at være med til at hjælpe. Tak fordi DU så trofast kører projekt Cancerkort videre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jeg er rigtig glad for din indsats. Uden jer der vil hjælpe, så var det helt umuligt

      Slet