mandag den 21. september 2009

Kæmpesalg - 900 kroner på 2 timer

Igår var familien i Legoland sammen med Foreningen Cancerramte Børn. Jeg havde taget en kasse med kort med, og den var pænt fyldt, syntes jeg da selv.

Den blev opstillet i familiebuffeten, da vi alle skulle indtage vores frokost. Jeg var ganske målløs. Der blev solgt for 900 kroner kort på de to timer restauranten havde åbent for os og tilbage i min kasse, lå der 5 kort og råbte til hinanden. Det var vildt, og jeg aftalte med en af arrangørerne, at jeg skulle sende en kasse til ham, så han kunne tage kort med til andre arrangementer. Selvom jeg synes, at jeg får kort ind fra mange kanter, så må jeg også sige, at de ryger lige ud af døren igen i næsten samme fart, som posten afleverer dem til mig.

Simpelt kort af rester


I den forgangne uge har jeg også fået penge ind fra kortsalg hos tandlægen, banken og et par andre steder/personer. Så i dag var jeg i banken for at sætte lidt over 2.000 kroner ind på min cancerkort-konto. For 10 minutter siden overførte jeg så kr. 3.000 til Foreningen Cancerramte Børn, så nu er jeg oppe på et samlet bidrag på ialt kr. 14.000

Endnu et simpelt kort af rester


Jeg har modtaget lidt forskelligt fra nær og fjern, og det er ikke for at være uforskammet at alle ikke bliver nævnt, og man skal ikke lægge noget personligt i det. Dog synes jeg, at det kunne være lidt sjovt at vise, hvad jeg bl.a. har fået ud af nogle af de rester, som Cecilie Malling overrakte mig i fredags (det er de to indsatte fotos - to af de ialt 6 enkle og hurtige kort, jeg allerede har lavet af resterne). Tænk sig, det havde hun taget med sig hele vejen fra Tyskland bare for at forære mig (det var dog ikke hendes hovedformål med at være i Danmark - trods alt!).

3 kommentarer:

  1. Det er da bare helt vildt!!!
    Håber du får en ordentlig stak kort til Convention!

    Lisbeth Z

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare vildt, at sælge for 900 kr på to timer. Super godt!!

    SvarSlet
  3. Det er fantastisk flot hvad du laver!
    Tillykke med det!
    Vi tales forhåbentlig ved...
    Mange hilsener fra Mary Ann

    SvarSlet