torsdag den 15. juni 2017

At støtte med god samvittighed

TV2 sendte her til aften en Operation X udsendelse om en fup-forening, der ringer ud til danske virksomheder for at få donationer til kræftsyge børn.

Det var rystende at se denne udsendelse, når man ved, hvor stor en forskel det gør for familier, hvor et barn har kræft at få forsødelser i form af forskellige aktiviteter og legater. Så gør det ondt langt ind i hjertet at se, at der sidder nogle unge snothvalpe, der bare forsøder deres eget liv med drinks, biler og strippere for de penge, som hjertevarme virksomheder har doneret i den tro, at pengene gik til at hjælpe kræftsyge børn.

Deres donationer til det formål som de angiver er nærmest ikke eksisterende. Det handler blot om nogle spil og legetøj til 15-20 familier. Det er jo nærmest ingenting, når de tilsyneladende kan indsamle flere millioner om måneden.

Lad mig derfor lige slå fast, at det ikke er der pengene fra Cancerkort havner. Jeg sender pengene til Foreningen Cancerramte Børn, som er absolut non-profit, og jeg har deltaget til flere af deres aktiviteter, og ved hvilken forskel alt deres frivillige arbejde gør for familierne. Jeg kan mærke hjertevarmen fra arrangørerne i Foreningen Cancerramte Børn. En forening, der er båret af frivillige kræfter, der selv har haft kræft hos børn tæt inde på livet (og døden).

Giv ikke dine penge til hvem som helst. Hvis nogen kontakter dig for at få penge, så tjek deres hjemmeside, tjek deres regnskaber og er de medlem af ISOBRO (indsamlingsorganisationernes brancheorganisation).

Læs evt mit blogindlæg fra november 2016, hvor jeg beskrev de forskellige børnekræftforeninger og deres regnskaber og aktiviteter. Min enorme harme over at nogen slår plat på andre tragedie fik mig dengang til at bruge timevis på trawle regnskaber og hjemmesider igennem. Efter den research er min klare konklusion, at Foreningen Cancerramte Børn er den mest pålidelige organisation i branchen. Så jeg står 100% inde for at sende Cancerkorts penge dertil.

2 kommentarer:

  1. Sådan Berit.
    Jeg er totalt rystet, gal og vred efter at have set den TV udsendelse.
    Jeg spreder dit indlæg.

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet