Det er altid en dejlig følelse at overføre bidrag til Foreningen Cancerramte Børn. I dag har jeg overført kr. 5.000, så det samlede bidrag for 2012 er allerede på 10.000. Jeg ved også, at nogle af disse penge er fra julekortsalget, hvor kortene har været "lånt" ud og først er kommet retur her i det nye år.
En anden ting, som jeg også ved er, at jeg et af de steder, hvor jeg gerne skal hente penge til bidragene ind er konfirmationstiden, og allerede nu mangler jeg helt vildt konfirmationskort, og desværre er jeg selv lidt lav på energikontoen pga en del arbejde og andre ting, så det kniber lidt med selv at gøre det helt store ryk på produktion af konfirmationskort.
Så hvis nogen af mine bloglæsere skulle sidde og have lyst til at donere et par konfirmationskort til Cancerkort, så modtager jeg med stor kyshånd. På forhånd tak!