søndag den 25. marts 2012

Endelig et par kort fra egen hånd

Der har været total underskud på min energi-konto igennem en meget lang periode, og jeg har derfor ikke fået lavet et eneste kort i lang lang tid.

Igår skete der så endelig noget. Jeg fik lavet 19 konfirmationskort!! De er meget enkle og lavet af div. smårester, der lå lige ved hånden, da jeg satte mig ved spisebordet, som godt nok har lignet et bord, som har været flittigt brugt, men det har bare rodet.

Drengekort med mini-spillekort fra Tiger


Pigekort med lidt fra gemmerne

Til den sukkersøde pige -
Gammelt marengspapir fra Karen Marie Klip

Enkelt kort i friske farver

Konfirmandtekststykket er punchet med min nye border punch
For en sjælden gangs skyld så jeg noget, som jeg bare måtte eje.
Puslespilsbrikspunchen har jeg købt for længe siden, men bruger den bare for sjældent.


Ballerina-punchen er fra en lykkekasse med punches
som jeg købte hos Creativ Company

Det går jo som en leg at lave konfirmationskortene, når man har printet konfirmand-versene ud. Nederste kort er dog med stempel på. Stemplet er fra Orion Design, og jeg har mere at sige om stempler, konfirmations og Orion Design, men det må lige vente til et andet indlæg.

lørdag den 24. marts 2012

Cancerkortcrop på lørdag

På lørdag har jeg nu annonceret et kort-crop, hvor jeg inviterer piger fra nær og fjern til at komme og lave kort af mine materialer. Kortene går så selvfølgelig til Cancerkort.

Jeg har tidligere holdt sådanne crops, og det plejer at være meget hyggeligt. Nu håber jeg så blot, at der kommer en lille håndfuld tilmeldinger, så vi kan hygge og være produktive her i min lille stue. Jeg har masser af materialer og håber på denne måde at kunne forberede mig på den store efterspørgsel på konfirmationskort og studenterkort ved at få lidt hjælp (og hygge) udefra.

onsdag den 21. marts 2012

Kort fra USA

Jeg har igen fået en stak kort leveret, som er "Made in USA". Utroligt at Marianne trods afstanden alligevel formår at forsyne mig med kort.

Jeg har valgt et par kort ud. Den ene fordi det er sådan et glad børnekort

og det andet fordi det udover at det er sødt kort også har et skønt børne-citat



mandag den 19. marts 2012

Konfirmationskort fra Slipsager

Selvom Slipsager har en masse forestående konfirmations-tamtam selv, så gav hun sig alligevel tid til at lave en stak kort til mig også. Det er jeg rigtig taknemmelig for. Herunder et lille udpluk af nogle af hendes dejlige kort.



søndag den 18. marts 2012

Lidt konfirmationskort

Lina og Ann Weiss Wood har efter bestilling lavet nogle kort til mig, og lige nu er det jo ved at være højsæson for konfirmationskort, så her er lidt til inspiration for alle jer andre også


Flot drengekort fra Lina


Pigekort med kirke fra Lina

Fiks detalje i kirkekortet - kuvert til penge

Skjortekort til drengekonfirmanden
fra Ann Weiss Wood

søndag den 11. marts 2012

Donationer fra Convention

I går var jeg et smut forbi Convention. Jeg deltog ikke selv, men var bare tilskuer. Faktisk var jeg ikke engang shopper, for jeg kunne kun lige komme i tanker om en ting, som jeg manglede, og den kunne jeg ikke lige finde. Så det var en billig omgang.

I stedet brugte jeg tiden på at snakke med en masse søde piger, som altid gør mig så glad. Jeg havde Silas med på turen, da min far og kæreste var i fuld gang med værktøjet hjemme. Han var nu ikke så interesseret i "damerne", men trak kalechen godt ned, så han kunne sidde ugenert under den.

Da jeg kørte kl. 18 havde tømte jeg "Cancerkortkassen" ved indgangen, og der var ca. 300 donorede kort i kassen. Det ender som et samlet bidrag på kr. 4.500 til Foreningen Cancerramt Børn, når de bliver solgt.

Fru Ravn fik en pose mere i hånden efter kl 18, som jeg endnu ikke ved, hvad indeholder.

Herunder et lille udpluk af donationskortene (undskyld den ringe billedekvalitet, men jeg havde kun lige min gamle Iphone ved hånden i aftes):

Pips havde lagt ca 50 kort i kassen. Ikke to kort var ens, og der var mange rigtig flotte og meget pyntede kort. Herunder to kort fra Pips: 

Pips



Pips

I kassen lå der ca 20 kort fra Pia Bau - alle konfirmationskort. Så tak til Pia for at have hørt min konfirmationskortbøn. Er forresten også ret vild med figurene på disse kort. Er de printede eller stemplede og farvelagt?

Pia Bau

Pia Bau

Der var også en lille håndfuld blandede kort, som jeg ikke helt har styr på hvor kommer fra (selvom jeg fik dem overrakt personligt - pinligt)


"Ukendt"

Fra Netti var der også en stak kort. Lidt herlige og enkle drengekonfirmandkort og nogle hundekort

Netti

Netti



Fra Calmlund var der ca 80 blandede kort i enkel og sød stil. Dejligt at få sådan en stak.

Calmlund

Calmlund


Fru Ravn påstår ellers at hun ikke kan massefremstille, men men hun har fået lavet ca. 125 søde konfirmationskort ud fra dette gode reste-princip (tror faktisk heller ikke, at hun havde overlevet uden en god lydbog i baggrunden).
Fru Ravn

Fru Ravn

Lisbeth Z havde lavet ca 20 blandede kort - deriblandt også lidt til konfirmationskort - udfra samme resteprincip som Fru Ravn.


Lisbeth Z. 

Lisbeth Z

Tak for alle de søde bidrag!