søndag den 19. januar 2014

Indsamling af kort på SAM

Ja, jeg ved godt, at det er længe siden, at der var SAM, men kortene har ikke været i mine hænder så længe. Charlotte Ravn er altid så rar at tage kortene med hjem fra SAM, hvorefter jeg henter dem "ved lejlighed", og det kan nogen gange godt tage nogle uger.

Juleferien har jeg blandt andet brugt på at rydde lidt op i mine kort. Vi har en lille ubrugelig karnap, hvor jeg gennem tiden har proppet den ene kasse og pose med kort ud i. Alle kort, som ikke er pakket i poser med kuvert og støttermærker er nu sorteret fra og på vej ned til Susanne Meltesen, som plejer at være sød til at gøre kortene salgsklare for mig. Ja, Cancerkort er bare så meget andet end mig.

Karnappen før oprydning…

Oprydningen resulterede i, at der nu er sorteret op i kortene, og der er en bedroller med julekort, en 30-40 liters konfirmations-/studenterkort, en 30-40 liters kasse med til og fra kort samt 2 30-40 liters kasser med blandede tillykke/citat/neutrale kort. Jeg derudover også mønstre en 10 liters kasse med små kort og en 10 liters med børnekort.

Det kræver en del timer at gå alle kort igennem og sortere op, så nogen gange kommer kortene og returkasserne bare til at hobe sig op, men det har dog aldrig været så slemt, som denne gang. Men det er  rart, at det igen er mere overskueligt.

Her er billeder er nogle af de godter, som var i posen fra SAM.

Her er f.eks et bidrag fra LAM

Blandede kort fra LAM

og lidt fra Charlotte Nielsen

Et udpluk fra Charlotte Nielsen


og lidt blandet fra diverse kortmagere

Fra lidt forskelige kortmagere

Tusind tak fordi I tilsammen betænkte Cancerkort med en kasse kort.

onsdag den 1. januar 2014

50.000 - svært at forstå

Sådan lige inden 2013 rindede ud, lykkedes det mig at skrabe de sidste penge sammen for at nå op til at kunne sende det sidste bidrag på 10.000 afsted til Foreningen Cancerramte Børn.

Et lille SOS på Facebook, og fluks havde jeg helt ekstraordinært solgt for ca 1.300 kroner på en aften, og nogle af de søde piger, der har solgt kort for sig gennem året, ilede i banken og satte det ind, som de havde liggende. Fantastisk at så mange gerne ville være med til at hjælpe mig med at nå det flotte runde tal.

Faktisk er det tredje år i træk, at jeg sender 50.000 kroner videre til FCB. Jeg havde dog slet ikke håbet på at kunne nå derop i 2013, da jeg af forskellige årsager har mistet nogle af mine rigtig gode salgskanaler. For at et salg bliver godt, så er det ligesom nogen, der skal bære det igennem og tale varmt for den gode sag, når man f.eks vil sælge kort, snemandssupper til f.eks sine kolleger.

Jeg har ikke selv gjort noget særlig ekstraordninært for at fremme salget i 2013, men fordi jeg har haft et kæmpe lager af kort, så har jeg ikke skullet "investere" i så mange kort i 2013. Det hjælper jo også med til at nå et flot resultat, når jeg ikke skal afregne for kort.

Tak for støtten i 2013 og rigtig godt nytår.