Faktisk har jeg lige postet endnu kr. 1.000 afsted til Foreningen Cancerramte Børn. Det er imponerende, så mange kort, der bliver solgt. Uden de mange flittige piger, der har sendt mig kort enten via SAM, Scrap Cat eller på eget initiativ, så havde det ikke været muligt at skrabe de penge ind, som jeg lige har overført. Nu er det samlede bidrag på kr. 6.000
onsdag den 27. maj 2009
Ingen tid til at lave kort
Faktisk har jeg lige postet endnu kr. 1.000 afsted til Foreningen Cancerramte Børn. Det er imponerende, så mange kort, der bliver solgt. Uden de mange flittige piger, der har sendt mig kort enten via SAM, Scrap Cat eller på eget initiativ, så havde det ikke været muligt at skrabe de penge ind, som jeg lige har overført. Nu er det samlede bidrag på kr. 6.000
onsdag den 20. maj 2009
Så er der igen sendt kr. 1.000,-
Sammen med lidt salg fra min kolleger i vores afdeling i Gentofte samt bededagsagilitystævnet i Viby, så blev det til et salg for kr. 1.000 og eftersom at mit indskud til disse kort (lidt cellofanposer og kuverter) har været ret lille, så valgte jeg at sende hele beløbet. Ellers plejer det jo at være 2/3 til Foreningen Cancerramte Børn og 1/3 til mig.
Nu har jeg siden februar sendt ialt kr. 5.000,- Er det ikke sejt gået???
mandag den 18. maj 2009
Scrap-a-mania
Kassen indeholdte over 100 kort!
Hallen var fyldt med scrappere fra nær og fjern. Jeg har fået at vide, at der var 130 ialt og 13 butikker. Det var jo et mekka! Jeg brugte mest tiden til at kigge på, hvad de andre lavede, og kigge i butikkerne. Lisbeth kaldte mig over højttaleranlægget, fordi der var en, som havde noget til mig. Det var en af butikkerne, Scrapfactory, der gerne ville give mig et bidrag. Jeg fik en stor stak papir. Det var vel 2 eller 3 komplette papirserier og blev spurgt, om der var noget andet, som jeg ønskede. Jeg blev så overrasket, så jeg næsten ikke kunne huske, hvad det var jeg manglede (trods jeg havde lavet en indkøbsliste hjemmefra). Da jeg gik fra Scrapfactorys stand, havde jeg vist stadig ikke helt fattet, hvad det lige var der skete. Hvor var det flot af dem!
Tak til Scrapfactory for de mange flotte ting!
Mine egne køb
mandag den 11. maj 2009
Så nåede vi kr. 4.000
Beløbet blev gjort op i torsdags, så det omfatter ikke engang bededagsferiens ganske gode salg. Der var min kortkasse med til et stort agilitystævne, hvor jeg bare havde ladet den stå ved arrangørens madbod.
Der blev i hvert fald også bladret flittigt i kassen. Og jeg ved også nu, at det er vigtig, at jeg får lavet kort med hundemotiver/-papir, for dem er hundefolkene ret vilde med. Næste stævne er om 2 uger. Der må jeg også hellere huske at sætte kortkassen op.
torsdag den 7. maj 2009
Jeg er målløs....
Indholdet fra kassen - bredt ud på stuegulvet
For at udbrede kendskabet til mit kortprojekt har jeg lavet en facebookgruppe (http://www.facebook.com/group.php?gid=76418083561 Cancerkort - Støt et godt formål), hvilket også allerede har kastet lidt salg af sig. Jeg håber, at folk melder sig ind i gruppen for at huske, hvor de skal købe deres kort næste gang.
Et lille billede af frække Silas forklædt som "fransk vædder"