På vej hjem fra vores campingferie i Blåvand kørte jeg forbi Marianne i Lunderskov og hentede ca. 170 kort. Flot indsats fra Marianne.
Hjemme lå der en pakke til mig fra Sarah, som havde lavet ca. 45 kort til mig. Alle med farvelagte stempler.
Jeg har selv fået lavet en stak kort i campingvognen den sidste uges tid. Jeg havde sådan en lille "nødkasse" med, så jeg kunne få lavet lidt kort, og jeg nød at sidde og slappe af med kortene. Og papiret er stadig rester fra Charlotte Ravns oprydningsrunde i maj måned. Tænk, hvad man kan skabe ud af andres "affald."
Udpluk af min egen produktion i på campingferien
Når ferien er slut, så har jeg nogle steder, hvor jeg skal have afleveret nogle af mine over 250 kort, så der kan komme gang i salget igen, for det har ligget noget stille her i sommerferien, men der skal nok komme skub i det igen. Jeg ved, at kortene forsvinder som dug for solen, og jeg trods en stor kortbeholdning ikke kan tillade mig at ligge på den lade side.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar