Mit mål for dagen var at lave 10 kort. Jeg ved godt, at det er rigtig mange kort for nogen, men jeg indrømmer gerne, at jeg altså skal have nogle kort fra hånden, og det er måske også lidt lettere at være supereffektiv, når man ikke laver personlige kort.
Men jeg fik faktisk lavet 14 kort og formåede for en sjælden gangs skyld at genbruge nogle skitser.
Lørdag sad der 6 flittige piger i Holbæk og lavede kort i Cancerkorts navn. Hold op hvor var de flittige. De lavede mere end 100 kort!! Vildt - Vildt! ¨
Da de opslog deres arrangement, så fornemmede jeg, at der også var nogle jyder, som havde lyst til at ofre deres tid på at lave kort, så nu har jeg inviteret til kort-crop hjemme hos mig d. 13. sept. Jeg er sikker på, at det nok skal blive hyggeligt.
I dag var jeg hos Ønskebørn i Aabenraa og aflevere nogle kort, som de vil sælge fra butikken. Så nu har jeg virkelig brug for barselskort. Mens jeg var der, solgte de faktisk de første af kortene, så måske skulle jeg udskifte blog-opdateringen med kortværktøjet og gøre noget ved det med barselskortene.