onsdag den 14. oktober 2009

Gang i julekortene

Det er godt nok blevet julekort-tid nu. Hold da op, og der er stadig over 2 måneder til jul.

Jeg lavede et fotoalbum med julekort på min facebookprofil for et par dage siden, og jeg har indenfor de sidste par dage modtaget ordre fra nær og fjern på tilsammen mere end 100 julekort.

Julekort af egen produktion


Så jeg laver julekort i lange baner og håber virkelig, at der dumper et par (nej, mange) julekort ned i indsamlingskassen til Scrap-a-mania om to uger.

Jeg er utrolig glad for, at folk ønsker at støtte mit projekt og Foreningen Cancerramte Børn, når de skal sende julekort ud, og bestiller ubesete kort hos mig.

Det sidste kort jeg fik lavet, inden jeg gik i seng igår

Ikke at folk skal være bekymret over det, faktisk får jeg ofte mails retur fra folk, når de har modtaget kort fra mig, og de giver altid udtryk for begejstring.

3 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine kort, jeg kan især godt lide den med julekuglerne. God idé at de hænger der fra "grenen" :-)

    Jeg har også fået lavet nogle julekort og føler mig inspireret til at lave flere ;-) Så inden længe er en sending klar igen fra mig...

    SvarSlet
  2. Super fine kort du har lavet Berit og herligt, at der er så meget gang i salget!

    SvarSlet
  3. Anne-Mette Mogensen20. oktober 2009 kl. 08.03

    Nej hvor er det nogle lækre kort du laver Berit! Jeg håber jeg med tiden kan være med til at støtte Cancerkort.

    SvarSlet