søndag den 19. september 2010

En fantastisk dag i Legoland med FCB

I dag har familien været afsted på den årlige Legoland-tur med Foreningen Cancerramte Børn. Jeg fik at vide, at vi var 650 deltagere. Sidste år havde jeg taget en lille kasse kort med, hvor der var 65 kort i, og vupti så var det solgt.

I år var jeg så mere velforberedt og havde taget 370 kort (deraf 100 julekort) med til arrangementet, hvor der under spisningen var mulighed for at købe kort. Det benyttede rigtig mange sig af, og de var meget begejstrede for kortene (nogen havde også købt af kortene sidste år), og da der var gået tre timer, så var der faktisk kr. 3.305 i kassen - dvs. der var solgt mere end 220 kort

Mine dejlige drenge og mig i Legoland


Det var rigtig dejligt, og jeg følte virkelig, at det var et kæmpe skulderklap til mig og projektet. Ikke mindst da et firma viste interesse for at købe 350 julekort (dog først i 2011).


Nu er der penge til at betale nogen af alle de kortpiger, der har lavet kort til mig den sidste tid - og der bliver da også til endnu et bidrag ved jeg.

5 kommentarer:

  1. Godt at høre, at i havde en fantastisk dag.
    Og dejligt, at du fik solgt så mange kort til foreningen.

    SvarSlet
  2. Hvor er det et fint projekt, og dejligt at høre at der gives opbakning til det!
    Det er nogen dejlige kort du laver, kan jeg se - og en dejlig pakke blonder du har (jeg har den også - man får meget for pengene)
    Hyggeligt med endnu en fast læser på min blog - så vi "ses" nok igen! :)

    SvarSlet
  3. Dejligt at høre om en vellykket dag i Legoland.
    Også med kortene. Det er bare så flot, Berit.

    SvarSlet
  4. Det er bare så godt gået, Berit...
    Og dejligt med en go' dag i Legoland.

    SvarSlet
  5. Dejligt at vi begge to har god vind i sejlene - OSH er jo yngre end dit projekt - men vi glæder os over gode tilbagemeldinger p.t. Du fik vist nogle af de fynske kort som pga glimmer ikke må komme i mine kasser - og det er jo en god løsning, ikke? Godt det var en succesdag i Legoland og at du havde kort nok med denne gang. Hilsen Charlie PS ses vi til Convention??? Så må vi lige "give pote" til hinanden ikke? Ja jeg ved jo du også er et hundemenneske.. så det hedder det vel. =0)

    SvarSlet