Uha, der mange kort, der skal sættes støttemærker på, og det tager lidt tid for mig, når jeg har en kombination af meget travlt på jobbet og lungebetændelse, men jeg skal nok nå gennem stakken af kortene fra Convention.
En journalist, der tidligere har skrevet om Cancerkort.dk, skrev til mig og spurgte, om hun måtte skrive en artikel om kortprojektet til "Din By - Haderslev". Ja det måtte hun da meget gerne. Jeg har så ikke selv fundet artiklen nogen steder, men har fået et udklip med artiklen stukket i hånden, så jeg ved da, at den er kommet ud, og jeg har da også hørt, at "nogen" har læst den.
Blandt andet fik jeg en mail fra en lokal kvinde, som havde læst artiklen. Hun vil meget gerne hjælpe mig med at sælge kortene, og spurgte om hun måtte hente en stak hos mig. Hun kom hjem til mig, og hun var helt elektrisk over de mange flotte kort, men var også helt høj på lysten til at sælge dem på skolen, i børnehaven, på zumbaholdet, til bestyrelsesmødet, til familiefødselsdagene osv.
Hun hentede kortene lørdag eftermiddag og her mindre end tre dage efter skrev hun til mig, at hun nu havde solgt 70 kort, og at hun gerne ville hente flere, da hun også gerne ville fordele dem lidt rundt omkring. Åhhh. Tak! Sådan en indsats er jo guld værd. Jeg har pakket 150 nye kort til hende, som hun kan hente, når hun kommer forbi imorgen.
Jamen sikke da dejlige historier. Den artikel har jeg heller ikke set....???
SvarSletHvis du mangler en pakker, kan jeg nok klare en stak. Jeg kender jo turen...
Men jeg når ingen kort for øjeblikket. Syg barn og alvorligt syg farmor, kan nok tage tiden. Men kort kan jeg sagtens pakke ind imellem.
Send en mail, hvis jeg skal hjælpe. Du har jo adressen.