onsdag den 11. januar 2012

Tilbageblik og mål for 2012

Godt Nytår til jer alle. Der har været lidt stille, og det har der desværre også på salgssiden.

Jeg nåede jo målet på kr. 50.000, og det var jo fantastisk dejligt. Men når jeg ser hen over året 2011, må jeg konstatere, at julesalget har svigtet total. Sidste år hentede jeg faktisk kr. 20.000 hjem på årets sidste 3 måneder, mens jeg i år "kun" hentede 10.000 kroner i samme periode. Det er der nok flere grunde til, men jeg er ikke i tvivl om, at portostigningen er den helt store synder. Jeg kan læse på Facebook, at en del af mine venner skriver, at de har modtaget langt færre julekort, end de plejer. Det er jo rigtig ærgerligt, for der er da ikke noget som et personligt håndskrevet julekort.

At jeg har nået målet kan jeg i den grad tilskrive 2xHanne (men også en del andre, men disse to især). Hanne i nabobyen har solgt for 20.220 kr og Hanne fra Sjælland har solgt for 20.040. Der skal så fratrækkes ca. kr. 5,00 pr. solgt kort, som jo er den pris, som jeg har betalt for langt de fleste kort i 2011. Det kan også være en af grundene til, at det i år er gået lidt mere trægt med at nå målet. Jeg har jo brugt en del penge på at investere i kortlager ift de to foregående ord, hvor jeg fik langt flere kort doneret kvit og frit.

Så et løseligt regnestykke fortæller så at de to "Hanner" står et samlet bidrag på ca. 27.000 ud af de kr. 50.000. Det er bare imponerende. Tak for det I to fantastiske kvinder!!

Så tænker jeg, at der nok sidder nogen og er spændte på målet for 2012. Jeg kan fortælle, at målet for 2012 bliver nøjagtig det samme som 2011, nemlig et samlet bidrag på kr. 50.000. Jeg tror, at det er min øvre grænse, og jeg er meget meget tilfreds med det beløb (Det er Foreningen Cancerramte Børn i den grad også)

2 kommentarer:

  1. Uanset hvordan, så synes jeg det er et imponerende salg. Tillykke med resultatet.
    Og tænk at kende sådan to damer, der kan sælge såååå mange kort. Vildt.

    Det er lidt ærgerligt, at du skal betale for så mange af kortene. Kan du ikke bare efterlyse kort - uden betingelser ??? Måske et forsøg værd.
    Jeg har en lille portion (desværre mest julekort denne gang) liggende til dig - helt klare til salg. Enten henter du eller de ligger pludselig det sædvanlige afleveringssted.
    Annette som åbenbart helst skal være anonym for at måtte kommentere her hos dig.

    SvarSlet
  2. Tillykke med de flotte resultat for 2011 - trods svigtende julesalg. Jeg donerer som jeg plejer i 2012 - altså kvit og frit, når min egen kortkasse bliver for fyldt. Glæder mig over at donere til så hjertevarmt et projekt.

    Knus Jytte :)

    SvarSlet