mandag den 16. januar 2012

Made in USA

Marianne var min første kort-producent, og selvom hun nu er flyttet til USA, så kommer der af og til kort fra hende alligevel, og jeg nyder også at vende hendes kort om, når nogen står og kigger ned i kassen med kort. For det er sjovt at se og høre der reaktion på, at kortet er lavet heeelt i USA.

Mariannes lille personlige tilføjelse

Sidste sending var der også den sjove historie ved, at den faktisk have været i transit i Tjekkiet, da sendingen var vandret gennem mange hænder, før den nåede til mig.

Citatkort fra Marianne

Det var vist noget med at Marianne havde haft den med til Tjekkiet og givet den til en af sine kolleger, som havde taget den med retur til Lego i DK og afleveret pakken til Charlotte Ravns mand, som også arbejder ved Lego. Han tog pakken med hjem til Charlotte, hvor jeg så har afhentet pakken..... Lidt snørklet, men sjov vej, ikk??

Citatkort - jeg er også lidt vild med den syede blomst
Anderledes på den gode måde

Mariannes kort er altid populære og der er mange skønne citater på hendes kort, og citater er bare vildt populære.

onsdag den 11. januar 2012

Tilbageblik og mål for 2012

Godt Nytår til jer alle. Der har været lidt stille, og det har der desværre også på salgssiden.

Jeg nåede jo målet på kr. 50.000, og det var jo fantastisk dejligt. Men når jeg ser hen over året 2011, må jeg konstatere, at julesalget har svigtet total. Sidste år hentede jeg faktisk kr. 20.000 hjem på årets sidste 3 måneder, mens jeg i år "kun" hentede 10.000 kroner i samme periode. Det er der nok flere grunde til, men jeg er ikke i tvivl om, at portostigningen er den helt store synder. Jeg kan læse på Facebook, at en del af mine venner skriver, at de har modtaget langt færre julekort, end de plejer. Det er jo rigtig ærgerligt, for der er da ikke noget som et personligt håndskrevet julekort.

At jeg har nået målet kan jeg i den grad tilskrive 2xHanne (men også en del andre, men disse to især). Hanne i nabobyen har solgt for 20.220 kr og Hanne fra Sjælland har solgt for 20.040. Der skal så fratrækkes ca. kr. 5,00 pr. solgt kort, som jo er den pris, som jeg har betalt for langt de fleste kort i 2011. Det kan også være en af grundene til, at det i år er gået lidt mere trægt med at nå målet. Jeg har jo brugt en del penge på at investere i kortlager ift de to foregående ord, hvor jeg fik langt flere kort doneret kvit og frit.

Så et løseligt regnestykke fortæller så at de to "Hanner" står et samlet bidrag på ca. 27.000 ud af de kr. 50.000. Det er bare imponerende. Tak for det I to fantastiske kvinder!!

Så tænker jeg, at der nok sidder nogen og er spændte på målet for 2012. Jeg kan fortælle, at målet for 2012 bliver nøjagtig det samme som 2011, nemlig et samlet bidrag på kr. 50.000. Jeg tror, at det er min øvre grænse, og jeg er meget meget tilfreds med det beløb (Det er Foreningen Cancerramte Børn i den grad også)

fredag den 9. december 2011

Julekort fra Else Slipsager

Her er lidt kort fra Else Slipsager. Det er ved at være længe siden, at jeg bestilte dem hos hende, og har da også for længst lavet dem og afleveret dem til sin søster, der bor lidt vest for Haderslev. Planen var så, at jeg skulle hente dem hos søsteren ved lejlighed, og det var straks lidt sværere sagt end gjort, men nu er disse skønne julekort da kommet hjem til mig.

Vovet og anderledes, men superfedt julekort



Forresten var det disse kort, som blogger kastede rundt med den anden aften. Nu lykkedes det mig så at få dem til at vende korrekt

torsdag den 8. december 2011

50.000 er rundet

Der er nu indsat kr. 5.000 mere på Foreningen Cancerramte Børns konto, og det samlede bidrag for 2011 er nu kr. 50.000

Det er en kæmpe tilfredsstillelse at nå dette mål. Dog havde jeg aldrig nået det, hvis ikke flittige kortpiger har stået mig bi med produktionen og ligeledes flittige sælgere har ydet en indsats for at sælge kortene.

Tak til alle. I er virkelig med til at gøre en stor forskel på de familier, som pga børn i kræftbehandling må leve et isoleret liv, hvor Foreningen Cancerramte Børns arrangementer er nogle af deres få sociale glæder.

mandag den 5. december 2011

Kort fra (Caro-)Lina

Øv, Blogger bliver ved med at drille og vende mine billeder, som den nu synes, at de skal vende. Ret irriterende, men her er et par stykker, som Blogger alligevel ikke har haft fantasi til at jonglere med.

Kortene er fra en af mine trofaste "producenter", Lina

Kortene er med humoristiske julemotiver


søndag den 4. december 2011

kort fra bunken

I dag fik jeg da taget lidt billeder af nogen af det kort, som har hobet sig op den sidste måned. Jeg er stadig ikke helt i bund, og jeg har muligvis helt misset at få taget billeder af nogle stykker. Det er hvad der kan ske, når tingene somme tider skal gå lidt stærkt og det nærmest er mørkt, når man kommer hjem fra job. Idag var det også bare gråvejr med hagl og slud, men nu skulle de billeder altså tages

Og nu da jeg sidder og skal oploade, så driller blogger og lægger mine billeder ned, og det er jeg bare for træt til at bakse med nu, så her kommer lidt kort fra 3 af de piger, som har sendt kort til mig, enten på min bestilling eller også bare fordi de havde lyst og overskud til at donere lidt kort til Cancerkort.dk

Først et par kort fra Jytte i Odder:
Tak for donationen





Et par kort fra Helle Kastrup, som jeg havde bestilt 50 kort hos:


 Nu opgiver jeg simpelthen fotokampen og lister ind i min seng, så jeg er klar til en frisk mandag morgen.

lørdag den 3. december 2011

Vi nærmer os vist målet på 50.000

I dag har vi været til juletræsfest med Foreningen Cancerramte Børn, og det er bare sådan en dejlig fest. Der er juleklip, juledekorationsværksted, julemiddag med alt, nisseunderholdning, dans om træet, pakker til børnene, godter, gløgg og æbleskiver. Selvom det ligner et stramt program, så er der god tid til at snakke med de andre familier.

Nogen af dem har vi fulgt under vores eget behandlingsforløb, andre har vi lært at kende efterfølgende. Det er et gensyn med familier, der har vundet kampen og desværre også med nogen af dem, hvis barn har tabt kampen, og sidstnævnte gør rigtig ondt!

Ligsom sidste år havde jeg julekort, snemandssupper, Toffifee-æsker og div. andre kort med til at sælge til de fremmødte, som altid er meget begejstret for at købe hos Cancerkort. Da jeg talte op her til aften, kunne jeg da også konstatere, at der blev solgt for kr. 2660. Et ret imponerende salg.

På hjemvejen fik jeg en SMS fra "kortpusher Hanne", som havde ca. 1800 kroner liggende, som hun gerne ville af med. Dem kørte jeg så lige omkring efter.

Nu skal jeg så bare have styr på hvor meget jeg skylder rundt omkring til de piger, der har kreeret til mig, så jeg forhåbentlig kan få den sidste gæld ud af verden, og så håber jeg, at der er penge nok til at overføre de sidste kr. 5.000 til Foreningen Cancerramte Børn for at nå mit mål, men nu må vi se.

Imorgen skal jeg se om jeg ikke kan nå at kigge lidt på regnskabet for kortene og få taget nogle billeder af nogle af de kort, jeg har liggende, så de også kan komme på bloggen.