onsdag den 21. marts 2012

Kort fra USA

Jeg har igen fået en stak kort leveret, som er "Made in USA". Utroligt at Marianne trods afstanden alligevel formår at forsyne mig med kort.

Jeg har valgt et par kort ud. Den ene fordi det er sådan et glad børnekort

og det andet fordi det udover at det er sødt kort også har et skønt børne-citat



mandag den 19. marts 2012

Konfirmationskort fra Slipsager

Selvom Slipsager har en masse forestående konfirmations-tamtam selv, så gav hun sig alligevel tid til at lave en stak kort til mig også. Det er jeg rigtig taknemmelig for. Herunder et lille udpluk af nogle af hendes dejlige kort.



søndag den 18. marts 2012

Lidt konfirmationskort

Lina og Ann Weiss Wood har efter bestilling lavet nogle kort til mig, og lige nu er det jo ved at være højsæson for konfirmationskort, så her er lidt til inspiration for alle jer andre også


Flot drengekort fra Lina


Pigekort med kirke fra Lina

Fiks detalje i kirkekortet - kuvert til penge

Skjortekort til drengekonfirmanden
fra Ann Weiss Wood

søndag den 11. marts 2012

Donationer fra Convention

I går var jeg et smut forbi Convention. Jeg deltog ikke selv, men var bare tilskuer. Faktisk var jeg ikke engang shopper, for jeg kunne kun lige komme i tanker om en ting, som jeg manglede, og den kunne jeg ikke lige finde. Så det var en billig omgang.

I stedet brugte jeg tiden på at snakke med en masse søde piger, som altid gør mig så glad. Jeg havde Silas med på turen, da min far og kæreste var i fuld gang med værktøjet hjemme. Han var nu ikke så interesseret i "damerne", men trak kalechen godt ned, så han kunne sidde ugenert under den.

Da jeg kørte kl. 18 havde tømte jeg "Cancerkortkassen" ved indgangen, og der var ca. 300 donorede kort i kassen. Det ender som et samlet bidrag på kr. 4.500 til Foreningen Cancerramt Børn, når de bliver solgt.

Fru Ravn fik en pose mere i hånden efter kl 18, som jeg endnu ikke ved, hvad indeholder.

Herunder et lille udpluk af donationskortene (undskyld den ringe billedekvalitet, men jeg havde kun lige min gamle Iphone ved hånden i aftes):

Pips havde lagt ca 50 kort i kassen. Ikke to kort var ens, og der var mange rigtig flotte og meget pyntede kort. Herunder to kort fra Pips: 

Pips



Pips

I kassen lå der ca 20 kort fra Pia Bau - alle konfirmationskort. Så tak til Pia for at have hørt min konfirmationskortbøn. Er forresten også ret vild med figurene på disse kort. Er de printede eller stemplede og farvelagt?

Pia Bau

Pia Bau

Der var også en lille håndfuld blandede kort, som jeg ikke helt har styr på hvor kommer fra (selvom jeg fik dem overrakt personligt - pinligt)


"Ukendt"

Fra Netti var der også en stak kort. Lidt herlige og enkle drengekonfirmandkort og nogle hundekort

Netti

Netti



Fra Calmlund var der ca 80 blandede kort i enkel og sød stil. Dejligt at få sådan en stak.

Calmlund

Calmlund


Fru Ravn påstår ellers at hun ikke kan massefremstille, men men hun har fået lavet ca. 125 søde konfirmationskort ud fra dette gode reste-princip (tror faktisk heller ikke, at hun havde overlevet uden en god lydbog i baggrunden).
Fru Ravn

Fru Ravn

Lisbeth Z havde lavet ca 20 blandede kort - deriblandt også lidt til konfirmationskort - udfra samme resteprincip som Fru Ravn.


Lisbeth Z. 

Lisbeth Z

Tak for alle de søde bidrag!

lørdag den 18. februar 2012

Cancerkort mangler konfirmationskort

Det er altid en dejlig følelse at overføre bidrag til Foreningen Cancerramte Børn. I dag har jeg overført kr. 5.000, så det samlede bidrag for 2012 er allerede på 10.000. Jeg ved også, at nogle af disse penge er fra julekortsalget, hvor kortene har været "lånt" ud og først er kommet retur her i det nye år.

En anden ting, som jeg også ved er, at jeg et af de steder, hvor jeg gerne skal hente penge til bidragene ind er konfirmationstiden, og allerede nu mangler jeg helt vildt konfirmationskort, og desværre er jeg selv lidt lav på energikontoen pga en del arbejde og andre ting, så det kniber lidt med selv at gøre det helt store ryk på produktion af konfirmationskort.

Så hvis nogen af mine bloglæsere skulle sidde og have lyst til at donere et par konfirmationskort til Cancerkort, så modtager jeg med stor kyshånd. På forhånd tak!

onsdag den 25. januar 2012

Årets første bidrag

Jeg har i dag indsat kr. 5.000 på Foreningen Cancerramte Børns konto.

Så nu er vi igang!!

lørdag den 21. januar 2012

Min kreative kæreste

Det her må jeg bare dele med jer. Emballagen til årets julegave var da næsten en større kærlighedserklæring end indholdet (som absolut også faldt i meget god jord)





Der var stil over selve indpakningen med skaktern og skakbrik. Men der var jo en årsag til, at det var skak, der var temaet, for indeni lå der 2 musicalbilletter til Chess i Falkoner i april. Sikke en dejlig gave at få!

Et kig inden i gaven med billetlomme og et personligt og kærligt brev
Som altid ledsaget af et dejlig kærligt kort. Så skammer jeg mig næsten over, at jeg ikke selv er så god till at give de flotte og søde kort den anden vej - og iøvrigt ofte køber tøj i gave til Henrik, som sammenlignet med sådan en gave som denne, virker kedelig og upersonlig.


Fin "billet-lomme"


Jeg gætter på, at der ikke er ret mange af jer scrappiger, der får sådanne kreationer af jeres kærester/mænd. Betvivl ikke, at jeg er lidt stolt over sådan en gave.

Bemærk i øvrigt lige sløjfen på forsiden på det øverste billede