søndag den 7. november 2010

Cancerkortcrop i Sønderborg

Denne skønne søndag har jeg brugt sammen med en ret stor flok (vel ca. 40 personer fordelt over dagen), som har deltaget i at lave kort til fordel for Cancerkort.


Ideen til arrangementet havde Anja fra Anjas Hobby fået. Hun stillede materialer inkl. kuverter og poser kvit og frit til rådighed på dagen. Sønderborg Vandrerhjem stillede lokalerne til rådighed og havde derudover bagt kage, lavet kaffe og saftevand, som kunne købes af deltagerne. Pengene for salget donerede de til Cancerkort.

En kæmpe stor tak til begge!!




Susanne Meltesen og jeg kørte sammen derned og på vejen talte vi lidt om, hvor mange der mon ville dukke op til arrangementet. Vi havde ikke så store forventninger, for Anja havde ikke rigtig fået så meget respons på det.


Så vi gjorde ret store øjne, der vi trådte ind i vandrerhjemmets spisesal og så, hvor mange, der allerede sad der.




Enten kunne man lave kort, som blev lagt i min kortkasse eller også kunne man købe de kort, som man selv havde lavet. Sidstnævnte var da en superduper idé. Blandt andet dukkede en familie med 3 piger op og lavede deres julekort. De købte kortene, og jeg var faktisk helt rørt over denne familie, hvor far, mor og døtre hyggede om deres lille projekt. Personligt synes jeg, at denne familie fik rigtig meget ud af de to timer, de brugte på vandrerhjemmet. De fik deres egne julekort, som pigerne havde lavet. Kortene fik monteret Cancerkorts støttemærke på bagsiden, og jeg synes, at pigerne fik vist velgørenhed på en god måde.





Og det med velgørenhed på en anderledes og gratis måde var årsagen til andres tilstedeværelse kunne jeg høre. Folk var trætte af at skulle lukke hoveddøren op og tømme lommer, når raslebøtterne kom forbi. Nu kunne de med sparsom arbejdskraft (at lave kort er jo ikke specielt fysisk anstrengende) og hygge med andre være med til at støtte et godt formål.


Der blev lavet mange kort på dagen - Lidt over 200 og der var nok også mere end 100 kort, som Anja havde samlet ind i butikken tidligere. Meget imponerende! Der var kort i mange afskygninger og siden her viser nogle enkelte og tilfældigt udvalgte.

















Undskyld den manglende billedredigering......

5 kommentarer:

  1. Hvor dejligt at det var en god og udbytterig dag - du fik også kort på SAM kan jeg fortælle og en håndfuld af mine der var glimmer på bl.a. lidt julekort - så dem får du nok snart. =0) hilsen

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det bare til at have været en rigtig dejlig dag :) Ærgeligt at der er så langt..nå men jeg skal jo selv lave kort til dig imorgen :) Vi ses nok om ikke så længe :)

    SvarSlet
  3. Så dejligt , at der var så stor tilslutning til et så godt initiativ. For mig var der også for langt. Jeg skulle lave kort til dig sammen med Netti i aften, men det er desværre blevet aflyst pga sygdom. Håber vi skal gøre det næste gang vi mødes
    Ha en god dag

    SvarSlet
  4. Fantastisk opbakning!! Det er virkelig skønt at læse!

    SvarSlet
  5. Det var vildt hyggeligt, og der blev virkelig lavet mange kort.

    Dejligt at få sat ansigt på en profil man kender via nettet. :)

    Var der kun en time og havde Caroline med, men fik alligevel lavet fem julekort. :) Jeg kommer gerne igen en anden gang.

    SvarSlet