lørdag den 3. november 2018

Endnu et klasseprojekt

Lisbeth er en af mine trofaste kort-donorer. Hendes datter går i 8. klasse, og Lisbeth brændte for at prøve dette projekt af sammen med en klasse. Lisbeth er faktisk selv klasselærer, men "hendes" klasse er af yngre årgang.

Hun skrev til mig om hun også måtte have lov til at sælge til og fra kort sammen med datterens klasse. Sådan at klassen solgte en pakke kort for kr. 25. Heraf går kr. 15 til Cancerkort (samme beløb jeg sælger pakkerne til) og klassen får kr 10 til klassekassen.

Lisbeth er jo habil scrapper selv og tænkte, at en del af processen jo kunne være selv at fremstille dem sammen med klassen. Lisbeth styrede design og gjorde materialerne klar til klassen.



Lisbeth bagte boller. Så var der ellers dømt hygge med kortproduktionen.



Målet er 2000 kort, og de unge mennesker klør på med krum hals.



Det er dog meget tydeligt, at de også hygger sig med det. Jeg synes det er fantastisk fedt, og det får mig virkelig til at smile, og det store smil er faktisk over læringen og sammenholdet for klassen.

Lisbeth har også fået den bonus, at hun pludselig kender datterens klassekammerater rigtig godt, fordi de af flere omgange har været i deres hjem og lave til og fra kort.



Jeg synes at 8. klasse på Lille Næstved Skole i Fuglebjerg har god grund til at "dabbe". De er herre seje!!

2 kommentarer:

  1. Jeg synes det er vildt godt gået af Lisbeth og børnene :-)

    SvarSlet
  2. Fint indlæg Berit. Jeg elsker at se, når den næste generation har sans for at gøre noget for andre. SÅDAN Lisbeth og 8 klasse og kender jeg Lisbeth ret når de bestemt målet. (indsæt klapsalve)

    SvarSlet