mandag den 10. august 2009

En lækker blogcandy

Jeg har set en lækker blogcandy på en svenske hjemmeside. Hold da op!
http://liveitscrapit.blogspot.com/2009/08/nillas-blog-candy-4.html
Den gad jeg bare godt at vinde, men det er der også en del andre der gør, kan jeg se :-)

fredag den 7. august 2009

07.08.09.10.11

Mariannes (en af mine særdeles flittige kortmagere) blog er der en lille udfordring, hvor man skal tage et billede af, hvad man lavede idag kl 10.11. Herunder et billede af hvad jeg foretog mig på det tidspunkt:

Her er hvad jeg lavede d. 07.08.09 kl. 10.11


Jeg synes det var en sjov lille udfordring. Egentlig skulle jeg have været til et møde med en kunde på det tidspunkt, men kunden ringede igår og aflyste (jeg havde helt sikkert ikke taget et billede under mødet!), så nu så dagen lidt anderledes ud. Efter pusle-seancen blev Silas puttet i barnevognen ude under pæretræet, og jeg satte mig til at læse noget arbejdsmateriale igennem under samme pæretræ. Dejlig sommerdag!

Masser af dejlige kort fra Pia



Et par timer efter kom posten med en pakke. Det var en stak kort fra en sød pige/dame, der hedder Pia. Ja, jeg kender hende faktisk ikke, men hun skrev en mail til mig tidligere på ugen og tilbød mig nogle kort. Det kan jeg jo ALTID bruge. Det er så dejligt, når kortene kommer fra så mange forskellige, for så er der noget for enhver smag. Pias kort omsættes med tiden til ca. 600 kroner til Foreningen Cancerramte Børn, for de var næsten alle pakket med kuverter og poser, så jeg har jo ikke en krone i udgifter på dem, og kan således sende hver en krone videre. Tusind tak Pia!

tirsdag den 4. august 2009

Blogcandy

Der flere ting at fejre, og lad os bare fejre det med en BLOGCANDY.

Silas blev 1 år i lørdags. En 1 års fødselsdag er altid noget særligt, men denne var alligevel mere særlig, for jeg har nået at tænke den tanke, at Silas måske ikke engang ville blive 1 år......


Nu er han sygdomsfri og helt i hopla! Dejligt!

Udover det, så har jeg faktisk fået indsamlet kr. 10.000 til Foreningen Cancerramte Børn. Mit nye mål er jo kr. 20.000 for 2009, og heldigvis har flere flittige hænder tilkendegivet, at de gerne vil gøre deres for at hjælpe mig. Dejligt. Det er jeg taknemmelig for.
Af nyeste tiltag, så har to søde piger på Sjælland arrangeret et kort-crop, hvor kortene går til Cancerkort. Love2scrap bidrager også til dette kort-crop, men vil ud over det også gerne sælge nogle af mine kort via deres webshop.

Tilbage til Blogcandy´en. For at vinde min blogcandy (se foto lige over denne tekst) skal du lægge en kommentar til dette indlæg samt linke til min blog - enten til candy´en eller bloggen generelt. Den heldige vinder bliver fundet d. 23. aug ved lodtrækning blandt kommentarerne.

lørdag den 25. juli 2009

Masser af nye kort

Mit håb om hjælp udefra i mine bestræbelser på at nå at kunne sende ialt kr. 20.000 i 2009 er bestemt blevet hørt. Nej, hvor er jeg taknemmelig over det.

På vej hjem fra vores campingferie i Blåvand kørte jeg forbi Marianne i Lunderskov og hentede ca. 170 kort. Flot indsats fra Marianne.

Hjemme lå der en pakke til mig fra Sarah, som havde lavet ca. 45 kort til mig. Alle med farvelagte stempler.

Jeg har selv fået lavet en stak kort i campingvognen den sidste uges tid. Jeg havde sådan en lille "nødkasse" med, så jeg kunne få lavet lidt kort, og jeg nød at sidde og slappe af med kortene. Og papiret er stadig rester fra Charlotte Ravns oprydningsrunde i maj måned. Tænk, hvad man kan skabe ud af andres "affald."

Udpluk af min egen produktion i på campingferien

Når ferien er slut, så har jeg nogle steder, hvor jeg skal have afleveret nogle af mine over 250 kort, så der kan komme gang i salget igen, for det har ligget noget stille her i sommerferien, men der skal nok komme skub i det igen. Jeg ved, at kortene forsvinder som dug for solen, og jeg trods en stor kortbeholdning ikke kan tillade mig at ligge på den lade side.

fredag den 3. juli 2009

Målet må forhøjes!

I forgårs var vi til Vikingespil i Jels - et arrangement sammen med Foreningen Cancerramte Børn.

Det er en dejlig forening at være sammen med, og med tiden lærer man flere og flere at kende. Jeg er foreningen og de af tordenskjolds soldater, som altid står i front ved arrangementerne, meget taknemmelige for at vi og andre familier i isolation kan få mulighed for bare lidt socialt liv.

Ved dette arrangement modtog jeg også en dejlig tak fra foreningen for mit arbejde med Cancerkort. Et projekt der i den grad har grebet mere om sig, end jeg nogensinde havde regnet med. Mit mål tidligere på året var at nå at indsamle kr. 10.000. Med min tur ned i banken igår, hvor jeg indsatte kr. 1.000, er jeg nu allerede på kr. 9.500. Tør jeg tro, at jeg kan nå kr. 20.000 i 2009?? Det afhænger desværre ikke kun af mig, men også af om jeg modtager kort andre steder fra, for jeg kan vist ikke nå at lave og sælge 1.000 kort selv.......

Jeg har tænkt på, om jeg skulle fejre, når jeg rammer de kr. 10.000 her på bloggen, men ved ikke helt hvordan. En blogcandy måske (hvis jeg har nogle interessante ting, som jeg kan udlodde)?!

torsdag den 25. juni 2009

Flere penge til Foreningen Cancerramte Børn


Idag har jeg atter været i banken for at sætte penge ind. Jeg går ofte i banken, da jeg jo får mange mønter ind via kortkassen, og det er nemmere at få automaten til at tælle dem end at gøre det selv.

Det betød så, at jeg idag kunne indsætte kr. 2.500 på Foreningen Cancerramte Børns konto. Dvs det samlede beløb, som er sat ind siden feb. er kr. 8.500,00.

Den søde dame bag skranken vidste, uden at jeg fortalte det, faktisk godt, hvad der skulle ske med disse penge, for dels er jeg ret ofte i banken med penge, som jeg sætter ind på en konto, hvor jeg samler sammen til at sende nogle runde beløb afsted, og så havde hun også læst om mit initiativ i avisen.

Aftenens produktion d. 24. juni.
Lavet af reste-papir doneret af Charlotte Ravn

Inden der var gået 5 minutter, så havde personalet i banken også fået en stak kort, som de kunne fornøje sig med (læs: købe af), indtil jeg kommer igen. Og de var dårligt landet på skranken, før de første to piger bladrede løs i dem.

Bagefter kørte jeg ned til Selvhjælp Haderslev, der også havde læst artiklen i ugeavisen og gerne ville have nogle kort stående. Det fantastisk dejligt, når andre hjælper med at sælge kortene, og det er der heldigvis også en del, der allerede gør.

lørdag den 20. juni 2009

Midnatsscrap hos Multiscrap

I aftes kørte Suzan og jeg til Odense for at deltage i Midnatsscrap. Vi var begge "debutanter" til arrangementet, men det er nok ikke sidste gang, vi kan finde på at kigge forbi Odense til 7 timers scrap sådan en fredag aften.

Flittige Suzan

Mit mål for aftenen var at være meget produktiv, da jeg føler mig noget bagud med kort ift efterspørgslen. Jeg fik faktisk også lavet 11 kort og fik også handlet lidt, selvom jeg ikke mangler noget. Men der var en helt blok med hundepapir og nogle matchende bånd, som jeg altså måtte købe til at lave kort til hundefolket.

Min egen produktion på Midnatsscrap


Der var et par konkurrencer, men Suzan og jeg kunne kun deltage i een af dem, da vi kun lavede kort, og de andre primært lavede Lay Outs. Suzan var da også heldig/dygtig at vinde kort-konkurrencen, og jeg var så heldig at få en del af de konkurrerende kort med hjem til kort-kassen.


6 hæfter fyldt med masser af muligheder til mine kort


Iben, som ejer Mulitscrap, var også rigtig gavmild og donerede 6 hæfter med div. ark, som jeg kan bruge til kortfremstilling. Det må klart vare mange år, før jeg løber tør for papir. Iben havde også samlet kort ind fra nogle af sine kunder. Tak til Iben for det hele!