søndag den 22. oktober 2017

Donationer med posten

I sidste uge havde posten afleveret et par fine pakker til mig. De kom lidt overraskende, men det var positive overraskende pakker, for de indeholdte kort. Mest gavemærker, som jeg jo virkelig har rigtig meget brug for lige nu. Men der var også lidt andre kort. Jeg har kun afbilledet gavemærker her i indlægget.

Et udsnit fra en af pakkerne
Det er dejligt med den store opbakning, og selvom folk måske ikke lige kan lægge kort i en kasse til et scraparrangement, så varmer det mig, at de bruger energi og porto på at sende det med posten.

Lidt fra den anden pakke
De to pakker kom fra Sjælland, fra Dorte og Marianne. Jeg talte ikke indholdet, men efterlod pakkerne hos mine forældre, som så i vanlig stil sørger for at mærke og pakke kortene, så de er klar til salg.

Lidt til inspiration

Det er fantastisk at se så mange forskellige kreationer, der bliver ved med at dukke op.

Man kan efterhånden godt aflevere en del kort til donationer rundt omkring. Jeg er glad for at arrangørerne velvilligt lader en kasse opstille til arrangementerne, så deltagerne kan lægge kort eller papirrester i Cancerkortkassen. Næste arrangement, der kan indleveres til, er ved "Hyggescrap i Løvel" i november.

5 kommentarer:

  1. Det er da fantastisk som der dukker gavemærker (og andre kort) op alle steder fra.
    Det hjælper at sende et nødråb ud blandt scrappere.
    Dine forældre har sandelig også fået travlt. Håber de kommer i julestemning med alle de kort..😀

    SvarSlet
  2. Man bliver da i rigtigt godt humør af at se alle de mange gavemærker. Tænk hvad de kommer til at skabe af glæde for modtagerne.

    SvarSlet
  3. super arbejde du gør Berit, jeg vil tænke på at samle lidt kort til dig snarest. du skaber helt sikkert stor glæde for alle modtagerne af disse skønne sager. super godt formål.

    SvarSlet
  4. Hvor er det skønt at se, at der kommer så mange ind. De går jo til et fantastisk godt formål :D

    SvarSlet
  5. Dejlig overraskelse! Flotte kort.

    SvarSlet